Om vores arbejde
Vi beder om Guds vejledning for, hvor vi kan være mest effektive i hans arbejde.
Vi engagere os i og er en ledende del af mange forskellige arbejdsopgaver – overordnet med bibelundervisning, sundhed og web.
En del af vores daglige arbejde går med forberedelse til og afholdelse af bibelstudier, hvor vi leder ud i flere studiegrupper. Vi har også adskillige bibelstudier med enkelte personer, der er interesserede i at studere nærmere i Bibelen eller personlig forberedelse til dåb.
Lasse er ofte ude at tale / holde foredrag – enten i kirker til gudstjeneste, temadage eller anden undervisning.
Derudover hjælper vi ofte menigheder med afholdelse af offentlige møder med forskellige bibelske temaer i lokalområdet.
Lasse underviser jævnligt også på bibelskoler.
Vi er ofte involveret i sundhedsarbejde som madlavningskurser, foredrag, Livsstils-expo og smagsprøver, sundhedsuge m.m.
Vi driver også en sundhedsressource online kaldet: Sundogfri.dk
Da Lasse er web-programmør, hjælper vi mange forskellige initiativer med webløsninger og support for missionsprojekter.
Mission statement
Vores formål er at lede mennesker til at modtage det evige liv i Jesus Kristus som deres personlig frelser og forkynde det evige evangelium for vor tid samt at forberede mennesker for Jesu snare komme. Gennem forkyndelse, sundhedsarbejde og tjeneste for mennesker ønsker vi at vække håb og lede mennesker til at erfare et fornyet liv og inspirere dem til at dele denne erfaring.
Arbejde vi engagere os i
Taler / Foredrag
Prædikener i kirker samt taler og undervisning til weekendstævner m.m.
Sundhed
Sundhedsaktiviteter som hjælper mennesker til et bedre liv både fysisk, mentalt og åndeligt
Bibelzoom
Online tilbud med daglige bibelstudier, bøn og vidnesbyrd. Alle er velkomne!
Qure Sundhedsuge
En intensiv uge med fokus på sundhed fysisk, mentalt og åndelig fyldt med teoretisk og praktisk erfaring til et vedvarende sundere liv.
Mødeserier
Offentlige mødeserier som tager relevante emner op eksempelvis bibelens profetier
Webudvikling
Udvikling og drift af en række websites til brug i missionsaktiviteter
Sundogfri
Opskrifter og online vejledning til et sundt og frit liv - fysisk, mentalt og åndeligt
Den store strid
Online foredragsrække om Bibelens profetier
Bibelstudier
Undervisning i Bibelen - både i små grupper, 1 til 1, personlig dåbsforberedelse og som offentlige foredrag.
Medie
Medie produktioner med video, lyd og web
Lyttilgud
Online ressource med prædikener og lydbøger på video og lyd
Undervisning på Bibelskoler
Undervisning på forskellige Bibelskoler i Europa i fag som eskatologi, Daniels bog, Åbenbaringsbogen m.m.