Ord til liv bliver lanceret
I dag, den 1. juni er Ord til liv officielt startet som en forening med CVR nummer og det hele.
Dagen i dag er også der, hvor Lasse startede med at arbejde deltid for Syvende Dags Adventistkirken, og den resterende tid er Lasse ansat i den nyoprettede forening. Arbejdet vil i begge henseender handle om at tjene Gud og lede andre mennesker til et frelsende forhold med Jesus – det vi virkelig brænder for…
Vi vil arbejde videre med de missionsprojekter, som vi tidligere arbejdede med, men kan nu bruge endnu mere tid på mission og tilrettelægge vores tid mere hensigtsmæssigt. Grunden er, at Sandy til 1. august vil slutte med at arbejde på sit fuldtidsjob. Hun vil herefter arbejde 2 dage om ugen for Adventistkirken og 1 dag om ugen for Øko-Tryk (begge stillinger som bogholder, som en vigtig del for missionsarbejdet). Den resterende tid vil Sandy også bruge i Ord til livs arbejde, så vi kommer til at lægge langt mere tid i mission end tidligere.
Vi takker Gud for, at han har åbnet dørene for at gøre endnu mere.
Vi ser frem til, hvad Gud vil udrette gennem vores tjeneste for Ham!
Guds fred!